Skab gode omgivelser

At skabe gode omgivelser på arbejdspladsen er vigtigt for at optimere medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Indretningen af kontorlandskaber kan, udover en visuel tilfredstillelse, give en følelse af god energi. 

Vidste du f.eks., at:

  • Et ’grønt’ arbejdsmiljø betyder øget produktivitet?
    Et feltstudie lavet af forskere fra University of Exeter viste, at produktiviteten øgedes med 15%, efter man introducerede ’grønne’ kontorlandskaber hos to store virksomheder i hhv. Storbritannien og Holland. Forskerne bag studiet undersøgte efterfølgende medarbejdernes perception af indeklimaet, koncentration og arbejdsglæde ved at observere deres produktionsniveau.

  • Sensoriske stimuli skærper ens koncentration og velvære?
    Ifølge ’Journal of Environmental Psychology’ er de fleste mennesker genetisk disponeret med et behov for at være i kontakt med naturen; en undersøgelse viste, at dét at kigge på et billede af naturlandskab i 40 sekunder, fik hjernen til at slappe af. Dårlig koncentrations- og opmærksomhedsevne er to centrale bivirkninger af stress, det betyder også, at ens sind bliver mere eller mindre nedslidt, og der har forskning vist, at hjernen bliver ”genopladt” når man interagerer med naturen – uanset om det er en gåtur i grønne omgivelser, eller benyttelsen af grønne kontorlandskaber.

En virksomhed som har inviteret naturen indenfor, er IBC Innovationsfabrikken i Kolding, som har inkorporeret stimulerende omgivelser i form af en voliere med fugle, rislende vand og grønne planter. Det var i første omgang for at diffusere lyd og forbedre akustikken som en del af arkitekturen, men de grønne planter, fugle og vand er også med til at øge velværen.

Indret med planter

Vidste du?

- At grønne planter og vinduer med udsigt til natur kan øge medarbejdernes trivsel med helt op til 13%?

Derfor kan det være en god idé at overveje, om kontoret skal dekoreres med fine planter, som kan øge trivslen og dekorere kontoret. Rigtig mange ansatte har ikke adgang til grønne områder eller planter på kontoret. Med en arbejdsuge på 37 timer bliver vores adgang til naturen begrænset. Planternes evne til at motivere og gøre medarbejderne mindre stressede bør I som virksomhed se nærmere på, når I arbejder med både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Når I skal arbejde med det fysiske arbejdsmiljø, er indretningen og de ergonomiske ting vigtige. Det er bl.a. væsentligt, at arbejdspladsen er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 
Udover at arbejdspladsen skal være sikker, skal rammerne om arbejdspladsen også være i orden. 

Det er bl.a. vigtigt at tage hensyn til følgende faktorer: 

  • Indeklimaet skal have en tilpas temperatur. Læs mere på www.amid.dk s og download AT-vejledning her.

  • Dagslys/kunstigt lys skal ikke forhindre, at arbejdet kan udføres ordentligt. Læs mere her og AT-vejledninger om  kunstig belysning her. 

  • Støjniveauet skal være på det lavest mulige niveau - og absolut ikke være til gene for medarbejdernes udførsel af opgaver. Læs mere på www.amid.dk og download AT-vejledningen om støj på arbejdspladser her

  • Arbejdspladsen indretning har ligeledes betydning for kollegaernes trivsel og arbejdsglæde. Læs mere på www.amid.dk og download AT-vejleding om arbejdspladsens indretning og inventar her. 

Med planter og grønne omgivelser på arbejdspladsen vil I som virksomhed opleve:

  • øget produktion
  • øget trivsel blandt kollegaer
  • øget arbejdsglæde
  •  øget energi

Drømmer I også om at få et værktøj, der guider jer gennem arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø?

VOPPL-modellen kan blive jeres unikke metode til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø på en nem og overskuelig måde.

Om Trivsel & Arbejdsglæde

Ja tak - send mig nyheder om stress & trivsel


2018 webso.me © Annette Collins : All Rights Reserved